Hvad er Funktionel Medicin?
En evidensbaseret og personlig tilgang til sundhed og livskvalitet
Funktionel Medicin er en moderne og holistisk tilgang til sundhed, der tager afsæt i lægevidenskab og biokemi – og samtidig favner hele mennesket. I stedet for kun at behandle symptomer, går Funktionel Medicin i dybden og søger efter de bagvedliggende årsager til sygdom. Målet er at genoprette balance i kroppens systemer, så sundhed og vitalitet kan genskabes og vedligeholdes.
I Omnia Clinic, er denne tilgang kernen i vores arbejde med patienter – uanset om det handler om kronisk sygdom, træthed, hormonelle forstyrrelser eller blot ønsket om at optimere helbred og livskvalitet.
Det Funktionelle Medicinske Træ – en ny måde at forstå sygdom på
Det Funktionelle Medicinske Træ, udviklet af The Institute for Functional Medicine (IFM), illustrerer hvordan symptomer og diagnoser (bladene på træet) ofte har rødder i dybere ubalancer i kroppen. I stedet for at “beskære bladene”, undersøger vi rødderne: Hvad skaber ubalance?
Træet viser tydeligt, at symptomer som fx træthed, oppustethed eller ledsmerter kan have oprindelse i områder som:
Fordøjelse og mikrobiom (tarmflora)
Energiproduktion og mitokondrie-funktion
Immunforsvar og inflammation
Hormoner og neurotransmittere
Biotransformation og afgiftning
Disse “rødder” påvirkes i høj grad af faktorer som kost, søvn, stress, relationer, motion, miljøgifte og genetik – og netop derfor er personlig livsstil og miljømæssige faktorer centrale i Funktionel Medicin.
Hvad gør Funktionel Medicin anderledes?
I modsætning til traditionel medicin, der ofte er specialiseret og opdelt i organsystemer (som kardiologi, urologi eller gastroenterologi), arbejder Funktionel Medicin helhedsorienteret og systemisk ud fra de biologiske systemer, som f.eks. kommunikation og transport i kroppen. Der findes 7 biologiske systemer, der binder kroppen sammen på tværs af organer.
Funktionel Medicin fokuserer ikke kun på diagnoser – men på hvorfor kroppen er kommet ud af balance, og hvad der skal til for at genoprette den.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ser os selv som en erstatning for det etablerede sundhedssystem, men som et værdifuldt supplement. Traditionel medicin er uundværlig – eksempelvis kan du ikke “leve dig ud af” et brækket ben eller en blindtarmsbetændelse. Akut behandling, kirurgi og medicinsk udredning har sin klare plads. Men når det gælder livsstilsrelaterede sygdomme og komplekse symptombilleder, kan Funktionel Medicin ofte finde årsager og løsninger, der ellers overses.
Eksempler:
Ved fordøjelsesproblemer kigger vi ikke kun på selve tarmen, men også på stressniveau, nervesystem, inflammation, kost og tarmflora (mikrobiom).
Ved træthed undersøger vi søvnmønstre, hormonbalance, celleenergi (mitokondrier), inflammation og næringsstofstatus – i stedet for blot at tilbyde en midlertidig løsning eller symptomlindring med medicin.
Funktionel Medicin handler altså om at stille spørgsmålet: Hvad er roden til dine symptomer – og hvad kan du selv gøre ved det?
Funktionel Medicin og aldring – Fokus på healthspan, ikke bare lifespan
Hos Omnia Clinic arbejder vi aktivt med at forlænge din sundhedsperiode (healthspan) – ikke bare dit liv. Funktionel Medicin har dokumenteret effekt på aldringsprocesser gennem områder som:
Genetik og epigenetik: Vi undersøger dine genetiske dispositioner og arbejder aktivt med livsstil for at påvirke genudtryk. Du er ikke dine gener – du er, hvad du gør med dem.
Tarmflora og immunfunktion: En sund tarm er fundamentet for al sundhed. Vi arbejder med kost, probiotika, og livsstil for at optimere din mikrobiom og reducere inflammation.
Hormonbalance: Vi ser på hele hormonaksen – fra hypofysen til skjoldbruskkirtlen til binyrerne og kønshormoner – og hjælper dig med at genfinde balancen naturligt eller via målrettet behandling.
Personlig ernæring: Kost er ikke “one-size-fits-all”. Vi tester, rådgiver og tilpasser kosten individuelt – fx med antiinflammatorisk kost, intermittent fasting eller støtte til blodsukker. Altid på baggrund af netop din situation og dine testresultater.
Bevægelse og restitution: Det handler ikke kun om motion – men om den rigtige type motion. Vi kombinerer styrke, mobilitet, restitution og puls med dine specifikke behov.
Søvn og stress: Søvnkvalitet og stresshåndtering er afgørende for kroppens regenerering. Vi bruger funktionelle metoder til at forbedre søvnhygiejne og sænke dit stressniveau.
Hvem kan have gavn af Funktionel Medicin?
Effekten af en Funktionel Medisinsk tilgang til forskellige helbredsudfordringer bliver undersøgt i et stigende antal studier. Mens forskningsfeltet stadig er relativt nyt, viser resultaterne, at denne tilgang er særlig effektiv for personer med kroniske sygdomme som gigt, hudsygdomme, stofskiftesygdomme, allergier, intolerancer samt inflammatoriske tilstande og metaboliske tilstande som diabetes.
I klinikken ser vi både denne type klienter – men i høj grad også dem, der mangler den sidste brik i puslespillet om, hvorfor kroppen reagerer og er i ubalance. Og ikke mindst dem, der ønsker at holde sig opdateret på deres sundhed og løbende optimering.
Funktionel Medicin er relevant for dig, der:
✅ Har en sygdom, og ønsker at få det bedre.
✅ Har kroniske symptomer uden forklaring.
✅ Oplever stress, træthed, fordøjelsesproblemer, hormonelle forstyrrelser, hudproblemer eller autoimmune tilstande
✅ Vil optimere helbredet og forebygge sygdom.
✅ Ønsker at forblive sund, aktiv og vital – også som du bliver ældre
Læge Pia Norup – Specialist i Funktionel Medicin
I Omnia Clinic møder du en af Danmarks frontfigurer indenfor Funktionel Medicin. Med 20 års erfaring, arbejder Læge Pia Norup ud fra videnskabelig evidensbaseret indsigt og en forkærlighed for mennesker. Pia Norup er uddannet fra The Institute for Functional Medicine og kombinerer klassisk lægeviden med den nyeste forskning indenfor ernæring, genetik og livsstilsmedicin.
Med sig har hun et team af læger, som byder dig varmt velkommen i vores smukke lokaler i Hørsholm.
Vil du høre mere? Book en tid
Hvis du har brug for yderligere støtte og vejledning til hvordan Functional Medicine kan hjælpe dig under din sundhedsrejse, står vi altid klar til at hjælpe dig med professionel hjælp og vejledning, tilpasset dit behov.
Vi tilbyder:
Individuelle behandlingsforløb
Funktionelle laboratorietests
Personlig kost- og livsstilsvejledning
Book en gratis 15-minutters afklarende samtale og find ud af, om Funktionel Medicin er det rette for dig.